Hvordan adskiller vi os fra andre muligheder?
Hos Danske Lejere arbejder vi med at rådgive vores medlemmer, når de har brug for det.
Vores stab af jurister og frivillig jurastuderende arbejder ud fra den tilgang, at vi skal rådgive og arbejde på en sådan måde at konflikter nedtrappes og løses på bedst mulige og effektive måde. Det er vi kendt og anerkendt for.
Vi arbejder for lejernes rettigheder og vi arbejder for at påvirke udviklingen på boligmarkedet til fordel for lejerne. Vi er derfor meget mere end en almindelig retshjælp. Vi er en organisation, der hjælper alle lejere i Danmark til at føle sig mere tryg som beboer af en lejebolig.
Vi bruger ikke ”no-cure-no-pay”
Når andre vil hjælpe lejere efter ”no cure no Pay”, prioriteres konflikten. De leder efter sager, hvor der kan føres en formel sag mod udlejer.
Sager, hvor de derefter kan få procenter – ofte helt op til 20 – 25 % af lejernes egne penge.
”No cure no pay” giver ikke et incitament til at give lejer en mere uformel rådgivning, der ikke kan gøres op i et præcist indvundet beløb. Der er større indtjening ved at formalisere konflikten.
Vi sætter aldrig vores egen markedsføring og interesser forud for lejers. Brug f. eks. aldrig en skabelon med logo fra en lejerorganisation eller et firma, der mener, at de hjælper lejere, når du f. eks. skal lave en indflytningsrapport.
Vi har ikke slim, medium og large medlemskab
Hos os har alle mulighed for samme service, når kontingentet er betalt.
Mange virksomheder og organisationer benytter modeller, hvor du som lejer skal vælge om du vil have et basis- basis+ abonnement, eller om du vil være med i medlemsklubben for at få fordele.
Hos os får du den samme service til for det kontingent du betaler og det uanset hvor i landet du bor.
Vi er professionelle i vores tilgang og vi vægter den gode og individuelle rådgivning højt.
Som lejer er du altid i trygge hænder hos os.
At der er samme service ses også af, at vi ikke har et kludetæppe af forskellighed mellem afdelinger. Vores service er den samme overalt. Vi har kontorer ud over landet, men det er en sammenhængende service, hvor vi ikke efterlader dele af landet uden kvalificeret hjælp.
Og hos os er medlemsservicen under en fælles professionel ledelse.
Ikke ekstragebyrer – og enkel administration
Vi dækker gebyrer, der betales i de nævnssager, som vi håndterer for medlemmer. Vi har ingen restancerykkere, som vi sender efter lejere, der udmelder sig.
Rådgivning, forhandling og konflikter
Vi bestræber os på at problem løses ved lavest mulige konfliktniveau.
Det kan være ved at du selv rådgives, uden at vi involveres i forhold til din udlejer.
Det kan være at forhandle på dine vegne.
Og det kan være at føre en egentlig sag, hvor vi rejser krav og går videre til husleje- eller beboerklagenævn, hvis det er nødvendigt.