Jylland/Fyn udenfor de største byer, Vestsjælland, Sydsjælland og Lolland-Falster, vi møder her områder, hvor der faktisk er en del boliger, der er i en så dårlig stand, at de burde fjernes fra markedet. Boliger, hvor man kan blive syg af at bo – og som ikke udgør en god ramme, hvis man skal rejse sig og komme ud af en svær livssituation.
Af: Cand. Jur. Nikoline Brohus Sørensen, maj 2017
Den. 10. maj 2017 deltog jeg som repræsentant for Danske Lejere i ”Boligsocial indsats på landet – sociale aspekter ved kondemnering, nedrivning og genhusning” – et diskussionsseminar afholdt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Byplanlaboratoriet på Midtfyns Fritidscenter i Ringe.
På seminaret deltog folk fra en lang række af landets kommuner samt repræsentanter for foreninger og organisationer. Derved blev der lagt en grundsten til et netværk, med mulighed for at sparre med hinanden.
Dagen startede med et oplæg fra Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen. De har stor fokus på, at ejendomme, som ikke er egnet til udlejning, ikke fortsat skal stå som mulige udlejningsejendomme og tiltrække familier, som kommer til at få problemer med lejemålet på længere sigt. På denne baggrund river Lolland Kommune mellem 80 og 100 ned om året, og siden 2010 er der revet 705 boliger samt 500 almene boliger ned. Derudover tager kommunen ud og undersøger, om boligen er forsvarlig, hvis en børnefamilie kommer til. Hvis boligen ikke er forsvarlig, sørger kommunen for at genhuse familien.
Lemvig Kommune har iværksat en boligsocial indsats med det formål at sørge for gode og sunde boliger for udsatte familier, bekæmpelse af boligspekulation og forskønnelse i mindre byer og landdistrikter.
Den boligsociale indsats er et tværfagligt samarbejde mellem flere af kommunens afdelinger. Flere kommuner, herunder Lemvig, har samtidig ansat en boligsocial medarbejder, som har ansvaret for at koordinere arbejdsopgaverne mellem de forskellige afdelinger.
Kommunen forsøger at kortlægge, hvilke boliger som er dårlige, og denne viden deles herefter mellem de forskellige afdelinger.
Mariagerfjord Kommune har i to landsbyer ydet en omfattende indsats med kortlægning af dårlige boliger og efterfølgende kondemneringer og tvangsnedrivninger.
Der var tale om billige lejeboliger – men hvor udgifterne til varme til gengæld nemt kunne være lige så høj som selve huslejen, hvis ikke højere. Resultatet har været, at landsbyerne er blevet forskønnede og færre familier er endt i knibe på grund af udsigten til billige boliger, som i sidste ende ender med at blive en dyr fornøjelse.
Det var på seminariet tydeligt, at muligheden for at få ansat en boligsocial medarbejder i kommunen i høj grad er politisk bestemt, og at der således skal lægges pres på byrådsmedlemmerne, for at få dette gennemført.
Argumenterne for at få ansat en boligsocial medarbejder synes dog flere end for ikke at få denne ansat.
En af fordelene er bl.a., at der er en enkelt person, som har det overordnede ansvar for at koordinere de forskellige opgaver i forbindelse med den boligsociale indsats.
Som lejer vil man kunne have stor glæde af et samarbejde med kommunen. Det kan f.eks. være ved at underrette kommunen om kendskab til et lejemåls usunde miljø og dårlige forhold. Ved en underretning vil kommunen sørge for, at denne oplysning bliver fastlagt hos dem, så de fremadrettet kan være opmærksom på netop denne ejendom, hvis den skulle blive udlejet igen.
Hvis der er lejeretlige problemstillinger, som kommunen ikke umiddelbart har mulighed for at gå ind i, vil vi hos Danske Lejere kunne hjælpe lejer videre – enten i forhold til en mulig ophævelse eller ved problemer med fraflytning.