Varmeregnskab og andre forbrugsregnskaber

Nærmere om varmeregnskab, når man er lejer

Varmeforbruget vil normalt være fordelt efter varmemålere, kubikmålere eller energimålere ved nyere installationer eller fordampningsmålere på radiatorerne ved ældre installationer.

Er det ingen målere kan fordeling f.eks. ske efter m². Udlejer må ikke droppe målerne for at gå tilbage til m²-fordeling, når der en gang er lavet varmeregnskab efter måler.

Fra sommeren 2022 er der sat yderligere begrænsninger ind for ikke at bruge målere. Noget der vil være fuldt indfaset, når der kommer regnskaber for 2023.

I et varmeregnskab vil der ofte være en fast del af forbruget, der bliver fordelt efter m2, mens den anden del bliver målt efter forbrugsmåler. Dette er lovligt. Men der er et krav om, at min. 40 % af udgifterne skal fordeles efter forbrugsmåler.

Afregning af opvarmning af brugsvand vil også kunne findes i et varmeregnskab.

Udlejer må alene medtage udgiften til energiforbruget i regnskabsperioden.

Sker leverancen fra et kollektivt forsyningsanlæg (f.eks. fjernvarme eller naturgas), skal udlejer dog medtage hele den samlede udgift. Der skal i visse tilfælde også medtages udgifter til kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af varmeanlæg.

Udgifterne til energimærkning kan også medtages, men udgiften skal fordeles lige over den periode, enerigimærkningen er gyldig.

Nærmere om vandregnskab

Her skal der altid være målere.

Udlejer kan kun kræve udgiften til vand refunderet af lejer, hvis der findes individuelle forbrugsmålere for lejemålet, og udgiften fordeles på grundlag af disse. Er der ikke individuelle vandmålere, kan en udlejer ikke opkræve udgiften af lejer.

Det ses ultimativt af præmisserne i en højesteretsdom af 30. juni 2009 (U.2009.2497H), som flere gange senere er blevet bekræftet.

Se også: Skal der være målere til el, vand og varme.

I vandregnskabet kan udlejer medtage samtlige udgifter til vand, herunder vand- og vandafledningsafgifter i regnskabsperioden.

Om el, hvis det leveres af udlejer

Mange gange er lejer selv tilmeldt elværket, og afregner selv direkte dertil.

Leverer udlejer el til andet formål end opvarmning og sker afregning således igennem udlejer, kan udlejer kun kræve udgiften til El refunderet, hvis fordeling af udgiften sker på grundlag af godkendte individuelle elektricitetsmålere.

Tjek oplysningerne i regnskabet

Det er altid en god ide at tjekke blandt andet følgende oplysninger i regnskabet

Regnskabsåret

Dette må som udgangspunkt ikke være mere end 12 mdr.

Forbrugsperioden

Hvis man flytter midt i et regnskabsår, så skal man alene modtage et regnskab for den periode, hvor man skal betale for forbruget. Tjek derfor altid om forbrugsperioden passer med din lejeperiode.

Det indbetalte a conto-beløb

Aflæsningsgebyr

Denne udgift kan kun tages ind i regnskabet ved fraflytning, og kun hvis det er aftalt i lejekontrakten.

Formkrav til forbrugsregnskaberne

Forbrugsregnskabet skal indeholde oplysning om lejers andel af de samlede udgifter og oplysning om, at man som lejer skriftligt skal gøre indsigelse indenfor 6 uger, hvis man ikke er enig i regnskabet.

I de tilfælde hvor regnskabet modtages senere end 4 måneder efter regnskabsårets afslutning, skal regnskabet også indeholde oplysning om tidspunktet for udlejers modtagelse af endelig afregning fra forsyningsanlægget.

Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Udlejers frist for fremsendelse af regnskab

Der er frister for hvornår, udlejer senest skal afregne med lejer. Kommer udlejer for sent kan det have den konsekvens, at han ikke kan forlange en ekstrabetaling fra lejer.

Generelt gælder der en frist på senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning, hvor udlejer skal have fremsendt regnskabet til lejer.

Hvor leverancen sker fra et kollektivt forsyningsanlæg, gælder der en frist på senest 3 måneder, efter, at udlejer har fået afregningen fra anlægget. Fristen kan dog ikke blive kortere end de 4 måneder. Der er således blot blive tale om en forlængelse af fristen i tilfælde udlejer modtager sin afregning fra forsyningsanlægget sent.

Kommer regnskabet ikke frem til lejer ved udløbet af fristerne, mister udlejer sin ret til at kræve en efterbetaling af lejer.

Lejers indsigelse mod regnskaberne

Er man ikke enig i et forbrugsregnskab skal man gøre indsigelse. Dette skal ske inden 6 uger efter, at man har modtaget regnskabet.

For at være sikker på, hvornår man præcis har modtaget forbrugsregnskabet, er det en god ide at gemme kuverten og skrive datoen for modtagelsen ned, hvis brevet ikke er dateret.

Vil man protestere mod et forbrugsregnskab (gøre indsigelse), skal den være begrundet. Det betyder, at man tydeligt skal forklare, hvorfor man mener, at regnskabet indeholder fejl eller hvis f.eks. udgifterne er uretfærdigt fordelt, der er fejl i aflæsningstal, forkerte datoer for ind- og udflytning mv. Det er ikke nok at skrive, at man mener, at regningen er høj.

Indsigelsen skal ske skriftligt, og man skal kunne dokumentere, at man har sendt indsigelsen inden indsigelsesfristens udløb. Sender du indsigelsen pr. mail, så bed om, at du får bekræftet, at den er modtaget. Det er fint at starte der.

Men får du ikke en bekræftelse, så send den med post med en indleveringsattest og skriv i indsigelsen, at den er sendt med en indleveringsattest, og at du også tidligere sendt den pr. mail, hvis det er sket.

Alternativt kan man få udlejers underskrift og dato på en kopi af indsigelsen, hvis den afleveres personligt.

Har du som lejer gjort en indsigelse, der er tilstrækkelig begrundet, skal udlejer gå videre til husleje- eller beboerklagenævn, inden 6 uger efter udløbet af lejers indsigelsesfrist, hvis han vil holde fast i han krav.

Nævnet afgør i det tilfælde uenigheden.