Kan jeg forlange lejen nedsat i nybyggeri?

Hvor kan fri leje anvendes?

Det gælder boliger i ejendomme taget i brug efter 1991, og det kan også anvendes i en del af de lokaler i ældre ejendomme, der først senere er ombygget til boliger. Men her er skillelinjen senere end efter 1991. Er det i tagetagen er det f.eks. kun boliger nyindrettet efter 1. september 2002.

Men reglen gælder aldrig, hvis det ikke er tydeligt aftalt i lejekontrakten.

Kan ikke gør krav på at sammenligne med naboen

Det er en helt logisk tanke, at to lejere, der har samme boligtype, størrelse og kvalitet bør betale samme leje. Og det forarger, når det ikke er tilfældet. Men det forarger endnu mere, når det går op for lejere, at en sådan tanke er juridisk set ligegyldig med fri leje.

Men det er hvad politikerne her har sat op som præmis. Og det selvom rigtig mange naturligt finder det absurd.

Kan man så ikke gøre noget ved den situation?

Jo nogle gange, ikke på juraen, men på, at det kan være forretningsmæssigt usundt for udlejer, at behandle lejere forskelligt. Og det særligt i en situation, hvor det ikke altid er let at udleje de dyreste boliger.

Et konstruktivt pres

Her kan man enten som enkeltlejer – eller som lejere i fællesskab etablere et pres mod udlejer. Bedst i en konstruktiv tone, så det for udlejer bliver pinefuldt at komme i den situation ikke at imødekomme åbenlyse urimeligheder.

Udlejer skal motiveres til at holde på gode lejere. Og her kan en lejer jo f.eks. opleve sig snydt, hvis lejere ser nye lejere flytte ind til en lavere leje, end den leje de som boende lejere er bundet af.

Lejenedsættelse ved mangler

Efter lejelovens § 94 og § 95 nævnes, at lejere kan kræve et forholdsvis afslag i lejen ved mangler. Igen er der her noget, hvor politikerne ikke har været lejerne behjælpelige.

Det er en almindelig opfattelse, at man går i huslejenævnet, hvis der kan være misforhold i forhold til vedligeholdelse og husleje.

Men politikerne har ikke givet lejerne mulighed for, at huslejenævnet kan tag stilling efter de to §§.

Noget de naturligvis burde gøre, fremfor at overlade lejerne til, at loven kun fungerer ved dyre og besværlige retssager.

I forhold til udlejer, betyder det, at man, når manglerne er meget væsentlige kan lægge et pres. Og nogle gange vil de fremkomme med tilbud om en mindre kompensation. Særligt, hvis de har god grund til at frygte, at lejere faktisk kunne finde på at gå Rettens vej.

Men et der en balancegang – og det ville være langt bedre, hvis huslejenævnene kunne værdiansætte et sådant afslag.