Hvornår skal jeg modtage flytteopgørelsen?
Få rådgivning og hjælp, når du har problemer i forhold til dit lejemål.
Bliv medlemFlytteopgørelsen, når du flytter fra en almen bolig
Flytter du fra en almen lejebolig, skal du have en foreløbig opgørelse over forventede flytteudgifter. Og senere den egentlige flytteopgørelse.
Den foreløbige opgørelse kan ske ved at du ved flyttesynet får oplyst, hvad arbejder forventes at ville koste.
Hvis der ikke er lavet et overslag over kravene i fraflytningsrapporten, som du får udleveret på flyttesynet, skal den foreløbige opgørelse sendes til dig senest 14 dage efter flyttesynet.
Kommer den senere frem, bortfalder istandsættelseskravene.
Den endelig flytteopgørelse
Der er ikke en konkret frist for, hvornår boligorganisationen senest skal sende den endelige flytteopgørelse.
Men der er et krav om, at den skal sendes ”uden unødig forsinkelse”.
I praksis kan det vurderes af Retten ved tvist.
Sædvanligvis vil vi forvente, at der ikke må gå mere end en måneds tid fra dateringen af den sidste faktura, som håndværkerne har indsendt, frem til at lejer modtager den endelige opgørelse.
Det afgørende er derfor, hvornår fakturaerne for arbejderne er daterede. Sender boligorganisationen den endelige opgørelse for sent, bortfalder udlejers krav.
Bestemmelsen om “uden unødig forsinkelse” findes ikke, hvis det er hos en privat udlejer. Læs om flytteopgørelser fra private udlejere
Skal du tjene dine egne interesser , er det vigtigt, at du ikke selv kontakter boligorganisation og rykker for at få hverken den foreløbige eller den endelige flytteopgørelse.
Det er dem, der skal fremsende, og gør de det for sent, betyder det, at du ikke skal betale for istandsættelse, men kan kræve at få dit depositum/beboerindskud tilbagebetalt.