Hvordan laver jeg en fejl- og mangelliste?
Hos Danske Lejere hjælpes omkring 1.500 lejere aktiv hvert år. Skal vi hjælpe dig?
Tjek lejekontraktenFor mange lejere glemmer at lave en mangelliste
Mange lejere glemmer at udarbejde en fejl- og mangelliste ved indflytning, fordi de stiller sig tilfredse med udlejers indflytningsrapport. Men indflytningsrapporten er ofte mangelfuld og lidt for pæn i forhold til lejemålets korrekte stand ved indflytning. En grundig gennemgang af lejemålet ved indflytning og en grundig dokumentation af standen, vil ofte kunne spare lejer for rigtig mange penge ved en senere fraflytning.
De mangler, man som lejer får dokumenteret på en fejl- og mangelliste vil ikke kunne kræves udbedret ved fraflytning. Det har stor betydning i forhold til den endelige flytteopgørelse. Når man skal dokumentere manglerne i lejemålet, så er det nyttigt, at man tager billeder og vedhæfter dem, så der ikke er usikkerhed om, hvilke mangler der er tale om og hvordan de ser ud. Suppler meget gerne med tekst til billederne.
Men husk, loven taler ikke om billeder. De er ikke nok i sig selv. Der skal være tekst i en mangelliste.
Listen skal sendes til udlejer senest 14 dage efter indflytning og det er en god idé at bede udlejer om en kvittering for modtagelse af listen. Som lejer skal man også selv beholde en kopi, hvis udlejers udgave bliver væk eller han ikke vil kendes ved, at have fået den.
Begreber:
- Indflytningsrapporten er noget udlejer laver for at sikre udlejer i forståelsen af staden ved indflytning
- Fejl- og manglelisten er lejer, der får det med, som kan være vigtigt for lejer huskes, når der senere flyttes ud.