Hvad er fremleje og hvornår er fremleje en mulighed

Fremleje en oversigt

En lejer kan i visse tilfælde overdrage sin ret til andre til at bo i lejemålet eller i en del af den.

Så tager lejer udlejerkasketten på og bliver fremlejegiver.

Lejeloven gælder principielt også fuldt ud for fremlejeforhold, men en fremlejetager kan ikke opnå bedre ret end fremlejegiver, og det kan give komplikationer.

Der findes to muligheder:

• Lovfastsat fremlejeret – hvor man har krav på at kunne fremleje til andre
• Aftalemæssig fremlejeret – der hvor det aftales med den egentlige udlejer

Der er stor forskel på:

• Delvis fremleje – op til halvdelen af lejemålets beboelsesrum – her er det lettest
• Fuld fremleje – her er det ret svært.

Nogle lejeaftaler forbyder kategorisk fremleje, men lejer må altid fremleje i den udstrækning, loven tillader det, da reglerne er ufravigelige.

Mere om, når jeg gerne vil fremleje

Ulovlig fremleje

Som fremlejetager kan man støde ind i, at fremlejegiver har fremlejet uden at måtte dette.

Udlejer kan i den situation forlange, at fremlejegiver skaffer sig af med fremlejetager – og ellers foretage ophævelse.

En ophævelse af fremlejegivers lejeaftale rammer også fremlejetager, netop fordi fremlejetager ikke har bedre ret end fremlejegiver. Med andre ord ryger begge parter ud.

Det betyder, at der i forholdet mellem fremlejegiver og fremlejetager sket et ulovligt kontraktbrud.

Fremlejetager kan i princippet holde fast i sin ret med fremlejegiver.

Fremlejetager kan ikke opsige eller ophæve aftalen med henvisning til den egentlige udlejers krav, men er hovedlejeforholdet ophævet, nytter indvendinger ikke.

I stedet må fremlejetager ophæve sin aftale med fremlejegiver og eventuelt forlange erstatning.

Der er derfor god grund til at sikre sig, at fremlejemålet har den egentlige udlejers godkendelse, eller at lovbetingelserne i det mindste er opfyldte.

Selve fremlejeaftalen

Aftalen mellem udlejer og lejer gælder ikke automatisk for fremlejeforholdet. Der skal indgås en særskilt aftale.
Fremlejeaftaler skal indgås skriftligt, at og den egentlige udlejer skal have en kopi af den.

Når fremlejegiver kræver for meget i leje

Det ses at fremlejegiver forlanger en højere leje hos fremlejetager end den leje, vedkommende selv betaler.

Er der tale om en almen bolig (boligforening) udtaler almenlejeloven klart, at lejer ikke må kræve en højere leje ved fremleje end den, vedkommende selv betaler.

Overtrædelse kan føre til ophævelse.

Det er lidt anderledes i lejeloven, der gælder privatejerede ejendomme, når den leje der betales af fremlejetager skal sættes.

Men man kan altid angribe lejen efter reglerne om lejefastsættelse.

Lejeloven § 17 – beskytter ikke fremlejetager

Fremlejetager er dårligere beskyttet mod at miste f.eks. et depositum ved at deres udlejer (fremlejegiveren) ikke er ejer af boligen.

Efter lejelovens § 17 følger en betalingsforpligtigelse overfor en lejer den til enhver tid værende ejer. Det med en maksimal dækning svarende til ½ års leje.

Men fremlejegiver ejer jo ikke en ejendom, der kan overdrages.

Fremlejertager har derfor kun fremlejegiver at holde sig til.