Erhvervslejeloven
Få rådgivning og hjælp, når du har problemer i forhold til dit lejemål.
Bliv medlemHvilken lov skal anvendes?
Når man skal undersøge hvilke regler der gælder for et erhvervslejemål, vil det i de fleste tilfælde være Erhvervslejeloven, som trådte i kraft d. 1. januar 2000. Fra dette tidspunkt blev erhvervsleje adskilt helt fra den øvrige lejelov.
Har man indgået i en kontrakt efter dette tidspunkt, da vil man alene skulle forholde sig til erhvervslejeloven og de rettigheder den tildeler lejeren.
Da loven for erhverv trådte i kraft, lavede erhvervsstyrelsen en tjekliste, som vejledning for lejere og udlejere, til at forstå loven. Tjeklisten er stadigvæk relevant, selvom den er ældre, da loven ikke er blevet ændret sidenhen.
Før erhvervslejeloven blev introduceret var erhvervslejeforhold reguleret i henhold til dagældende lov leje. Det vil sige at man på daværende tidspunkt havde en samlet lov, uanset om der var tale om erhverv eller bolig. Det gav problemer, hvorfor man fra 1988 begyndte at regulere erhvervsleje sideløbende med dagældende lov om leje.
Har man derfor en kontrakt fra før 1988, eller en kontrakt der er lavet mellem 1988 og 2000, vil det for nogle vilkår være disse regler der stadigvæk finder anvendelse.
Uanset hvilken af de ovenstående situationer man står i som lejer, da er det vores anbefaling, at man får afklaret sin situation ved hjælp af en juridisk rådgivning.
Danske Lejere hjælper primært lejere af boliger, men vi hjælper også mindre virksomheder, foreninger eller personer, der er erhvervslejere.
Vi hjælper erhvervslejere med rådgivning og støtte til at forstå deres rettigheder, uanset om det er en ældre kontrakt eller ej.
Og fordi domstolene er eneste udvej ved uløst konflikter – vil vi altid have fokus på, at det er særlig vigtigt for erhvervslejer, at konflikter søges løst ved dialog.